Kirken set fra sydøst
Kirkens ejerforhold:
Kirken har hørt under Roskildebiskoppen, men blev 1297 overdraget til
Sorø kloster. Efter den skelsættende reformation blev den af kongen
(Christian 5.) i 1687 afstået til herregården Næsbyholm. Dette
tilhørsforhold kunne aflæses på krucifiksets tværbjælke,
idet det her var meddelt: "Kirken blev malet 1850, da Rønnenkamp var
Kirkeejer, Mynster Biskop, Fenger Sogneprest".
1. februar 1925 overgik kirken til selveje og er siden bestyret af menighedsrådet.
Lynge kirke er omgivet af
en senmiddelalderlig
kirkegårdsmur, opført af munkesten. Kirkegårdsmuren indrammer
den gamle kirkegård
undtagen mod nordvest, hvor den tidligere skole, nu graverkontoret, ligger.
Der findes en nu tilmuret præstedør på nordsiden af koret.
Som noget særligt for Lynge kirke er der på korbuen mellem kor
og skib optegnet en bisperække og en præsterække. Optegnelserne
er begyndt omkring 1750, og biskoppernes navne er ført tilbage til reformationen,
først Sjællands biskopper, siden Roskildebisperne. Præsterækken
begynder år 1607, idet det ses, at præsterne virkede i både
Lynge og "Broby".
Luftfoto
Koret og det oprindelige skib er opført af rå og kløvede
kampsten. Udvidelserne har fundet sted i gotisk tid, omkring årene
1350-1400. Ved hjælp af munkesten er skibet udvidet mod vest. I løbet
af 1400-tallet har kirken fået de nuværende hvælv inde i kirken.
Tårnet mod vest er
fra ca. år 1500, og det er
bygget af munkesten. Kort tid derefter er kapellet mod nord bygget. Den yngste
tilbygning fra senmiddelalderen er våbenhuset, der tjener som
indgang til kirken. Over indgangsdøren findes et gammelt solur, der
har skive af træ.
Den gamle skole i forgrunden af billedet er erhvervet af kirken, og bruges
i dag til graverkontor og medhjælperbolig.