Diplom til menighedsrådet for istandsættelse af den gamle skole
tekst: Henning Fischer

Ved en reception i Sorø Byrådssal, den 3. april 2003 modtog Lynge Menighedsråd Sorø Bevaringsforenings Diplom for istandsættelse af Lynge gamle skole.

På billedet overrækker formanden for Sorø Bevaringsforening, Jan Preisler diplomet til Peder Odgaard, der var formand for Lynge Menighedsråd medens istandsættelsen blev gennemført. Lynge gamle skole tjener nu som funktionærbolig og kontor for kirkens begravelsesvæsen. Også kirkens arkitekt Leif Madsen, der ses yderst til højre på billedet, blev hædret for den vellykkede istandsættelse.

Arkitekt Østergaard begrundede diplomet og bemærkede at bygning formentlig stammede fra tiden omkring 1850. Kulturhistorikeren Helge Torm udbyggede begrundelsen med historiske betragtninger over bygningen. Torm var ikke utilbøjelig til at tro at bygningen var endnu ældre, og opfordrede til fortsatte studier over bygningens historie.