Monumentet er placeret tæt ved det lille rødstenskapel på den nordlige del af kirkegården til minde om de ukendte døde i sognet. Yderligere er der etableret et anlæg til urnegravsteder.
Den todelte skulptur er omgivet af en kvartcirkel af små brosten, lagt af graveren, der også har plantet bøgehækken, der afgrænser skulpturen til to sider.
Dens høje rødstensmur er udsmykket med to halvbuer i dybblå glaserede teglsten, som bryder murfladen i hver sin retning.
Det er en regnbue, som i kristen symbolik er ”tronstolen” hører Jesus Kristus til – den frelsende og den dømmende, med liljen og sværdet i hver sin hånd.
Den halve regnbue er symbol på døden. Det er den nederste på muren. Buen ovenover er den himmelske bue, som fortsætter bevægelsen i modsat retning.
Selve murerarbejdet er udført af muremester Helge Nielsen. Det er et kunstværk i sig selv.
Den store stensøjle er den anden del af monumentet. Den er 3.25 m høj og vejer 1.6 ton.. Den er af granit og er svensk med sin karakteristiske grå-rød flammede åretegning.
Stenen er udelukkende håndhugget inspireret af romansk stenhuggertradition fra 1300 tallet.
”Afsked” er billedstenens titel.
Dåbens vand, som en indgang til kirkens fællesskab, er begyndelsen til billedfortællingen og ses nederst på stenen. Afsked med livet på jorden ses, ved foden af livstræet, som aftrykket af et menneskes fødder på jordens hvælving.
Livstræet er en lyngplante med ni blomster. Tre gange tre – Fader, Søn og Helligånd. Da jeg tidligere har tegnet to messehageler til Lynge kirke, er lyngblomsten også på stenen som på hagelerne, dog er motivet på stenen meget forenklet.
De krydsende bånd over træet antyder at vores liv her på jorden er begrænset. Ovenover ses en
menneskelig skikkelse i en opadgående bevægelse. Den døde forlader sin krop for at genopstå i paradis. Frigørelsen fra det jordiske ses ved at de jordiske bånd løsner sig mere og mere under figurens opadstræbende bevægelse.
Ved venstre side ses den åbne hånd, som efterlader det jordiske gods. På højre side er skærsildens flammer ved at tabe kraften i en nedadgående retning. Alle randornamenterne er symboler på de efterladtes bønner.
Granitsøjlen og murens udforming er et udtryk for åndens virke gennem hånden.
Ullrich Rössing okt. 2006